onsdag den 8. august 2012

New York dag 4

Vi tog en taxa ned til Intrepid, køen så ikke så lang ud, men det tog nok omkring 45 min at komme igennem. De fleste steder man skal ind kommer man igennem et sikkerhedscheck, med metal detektor og det hele, dog blev tasken ikke gennemlyst af røntgen denne gang. Intrepid Sea, Air and Space museum, som det hedder, har en del at byde på, vi startede med at besøge Growler ubåden, som var den anden ubåd i verden bevæbnet med atomare våben. Det andet er selve Intrepid som er et hangar skib, bygger under anden verdenskrig og moderniseret flere gange og trådte først ud af aktiv tjeneste engang i 70'erne, skibet har været med i flere af de største søslag i Stillehavet og blev angrebet flere gange. Der holder en masse fine fly og helikoptre på dækket og på enden af dækket er der en kæmpe oppustet kuppel med Enterprise rumfærgen, meget imponerende at komme så tæt på.

Efter Intrepid, spiste vi frokost i Hells Kitchen bydelen og tog videre til Museum of Natural History, de har nogen flotte udstillinger, men det var lidt dyrt at komme ind, hvis andre kommer dertil vil jeg anbefale kun at købe indgangen og droppe de ekstra udstillinger, de er ikke det værd.

Vi så også vores første demonstration, midt på 5th avenue, er ikke klar over hvad det var imod, men der stod noget med Carlos Slim på deres pap skilte, er det ikke ham den mexikanske milliardær? Der var omkring 15 demonstranter, med pap skilte og en af dem havde en guitar!!! Der var så til gengæld omkring 40 betjente til at passe på dem, tror nok lige ham Carlos ryster i bukserne nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar